- FORSIDE -  | Kurv | Bestil | Kontakt | Handelsvilkår |
 
Vis kurv

0 vare(r) i kurven 
I alt 0,00 DKK


Fandt du det ikke... ?


Om e-mærket...

Tips til samling og montering af Skuffer

OBS:
Siden egner sig fint til udskrivning - brug browserens udskriftfunktion... CTRL-P

Du skal bruge denne vejledning hvis du køber vore skuffer - der er ingen vejledning
vedlagt skufferne.


Herunder finder du billeder der illustrerer hvorledes du samler og monterer de

skuffer du køber i vores webshop. 




A) Skinner til skabet
B) skuffesider
C) bund
D) bagstykke
E) beslag til bagstykke
F) skruer
H) blændprop
I) beslag til skuffens forstykke

G) reling m. holder (kun høj skuffe)


Samling af skuffesider og bund
Skuffesiderne påskrues bunden fra undersiden.
Forkant af skuffebund skal flugte med forkant af skuffesiderne (se vinklen).



Således ser skuffen ud efter monteringen af skuffesiderne.
(en skrue i hvert beslag er nok).




Bagstykket monteres
Beslagene til bagstykket klikkes på plastiktapperne med et hårdt tryk

  

Bagstykket monteres ved at indføre det i beslaget i den ene side (1)
- for derefter at vippe beslaget i den anden side ind over bagstykket (2)
Herefter fastgøres bagstykket med en skrue i hver side.

  

Høj Skuffe med Reling

Fremgangsmåden er den samme ved samling af en høj skuffe som ved en lav..
Blot er bagpladen og dens beslag naturligvis højere som det ses af billedet.
Det indsatte billede viser hvordan relingen meget nemt klipses fast på beslaget.



Det færdige resultat inden montering af forplade - Lav og Høj skuffe.



Forpladen
Forpladen fastgøres vha. de støbte beslag som medfølger.
Beslagene centreres på forpladen med en afstand der svarer til bredden
af skuffen.  Beslagets højde på forpladen må bestemmes ud fra den færdige
placering i skabselementet. (se Montering af Skinner længere nede på siden)


 
Nu kan forpladen meget nemt klipses direkte på skuffen og hvis det drejer sig
om en høj skuffe, monteres den lille holder til relingen 75mm fra overkanten
af skuffeside. Relingen indsættes i holderen og efterspændes.




Montering af skinner i skabselementet
Forklaringen her skal ses som en hjælp til Gør-det-selv folket der ikke har prøvet
at montere køkkenskuffer tidligere.
Det kan gøres på mange måder, men her er én der kan bruges.

Start med skinnerne til den nederste skuffe i skabet.
De monteres ca. 90 mm  fra skabsbunden.(*)



Når man har sikret sig, at den nederste skuffe er monteret korrekt tages der
mål til monteringen af det næste skinnesæt.
De monteres  i en afstand af 80 mm fra overkanten af forpladen på den 
nederste skuffe. 



På samme måde, ved at gentage de 80 mm fra forplade til næste skinnesæt, 
kan man fortsætte med at montere de øvrige skinnesæt/skuffer i skabet. 

Montering og afmontering af skuffe på skinnerne:
Montering:
- udtræk skinner
- nedsæt den samlede skuffe i beslagene
- skub skuffen ind i skabet indtil der høres et lille klik – så er skuffen fastlåst.

Afmontering:
- træk skuffen 3/4 ud
- tag fat i begge sider af skuffen og med et let ryk op- og udad fjernes skuffen. 
 
Den endelige finjustering foretages nemt på siden af skuffen.
Blændpropperne isættes efter justering.

 





(*) Her er det vigtigt at sikre sig, at skuffeforpladens underkant flugter korrekt
med skabselementets underkant. Beslagene der holder forpladen på skuffen
justéres/flyttes om nødvendigt.

OBS:
Siden egner sig fint til udskrivning - brug browserens udskriftfunktion... CTRL-P

Du skal bruge denne vejledning hvis du køber vore skuffer - der er ingen vejledning
vedlagt skufferne.
Køkkenbutikken / Køkkentilbehør.dk, Gudenåvej 10, 8920 Randers NV